Klitter er et af de motiver, der ser forskelligt ud fra time til time. Når vinden tager fat i marehalmen, bøjer strået sig i buer, og landskabet bliver levende. Vælg en dag med lidt vind og lavt lys, hvis du kan. Morgen og sen eftermiddag giver lange skygger, der fremhæver klitternes bløde former, mens middagssolen gør alting fladt og hvidt. Tag gerne nogle billeder allerede på vejen ud, for lyset skifter hurtigt, og det, der ligner et almindeligt syn ved stien, kan være smukt lidt senere.
Lad græsset være forgrunden
Gå ned i knæ og placer et enkelt grønt bundt af strå tæt på kameraet, så klitterne bagved bliver en blød baggrund. Det giver dybde og et sted, hvor øjet kan starte. Prøv også at følge en sti eller et vindrillet mønster i sandet, som fører ind i billedet. Linjer, der snor sig, virker roligere end dem, der skærer lige igennem motivet.
Vinden gør, at græsset aldrig står helt stille. Tag derfor flere billeder efter hinanden og vælg bagefter det, hvor stråene danner den pæneste bue. Hold telefonen stabilt, gerne med albuerne ind mod kroppen, så det er motivet og ikke din hånd, der bevæger sig. Vil du vise vindens kraft, kan du også lade et enkelt billede være lidt sløret, hvis stemningen kalder på det.
Beskyt telefonen mod sand og salt luft. Hold den i lommen mellem billederne, og tør linsen af med en ren, blød klud, før du tager det næste billede. Et lille fingeraftryk på glasset giver et blødt, uklart billede, som ellers ville have været skarpt. Sand kan ridse, så pust det væk i stedet for at gnide.
Vis respekt for landskabet. Hold dig til stierne, så du ikke sliter på klitterne og det skrøbelige græs, der holder sandet sammen. Når du kommer hjem, så se på billederne med tanke for balance. Ofte gør en lille beskæring, så himlen fylder mindre, at klitterne træder tydeligere frem. Og hvis horisonten er skæv, er det let at rette bagefter, inden du deler billedet med andre. Tag også ét billede af hele landskabet, så du bagefter kan huske, hvordan stedet så ud, og hvor stille eller stormfuldt det føltes. Det er ofte den stemning, man mister, hvis man kun har gemt detaljerne.
