Til en fødselsdag eller en tur i skoven tager alle billeder, og bagefter ligger de spredt på flere forskellige telefoner. Et fælles album samler dem ét sted, så ingen skal spørge, om man ikke lige kan sende det billede. Det vigtigste er, at I aftaler, at albummet findes, og hvem der har adgang til det. Sig det højt ved middagsbordet, så alle er med fra starten, både børnene og bedsteforældrene.
Aftal, hvad der skal i albummet
Lav en enkel aftale om, hvad albummet skal indeholde. Måske er det de gode billeder fra ture, fester og højtider og ikke alle forsøgene på det samme smil. Lad hver enkelt vælge, hvad han eller hun lægger i, i stedet for at aflevere hele kamerarullen. Så bliver albummet et sted, man har lyst til at kigge i, og ikke en bunke, man skal grave i.
Giv albummet et navn, der forklarer, hvad det er. Sommeren hos mormor er lettere at forstå end Nyt album. Lav et nyt album for hver større begivenhed eller hver årstid, så det ikke vokser sig uoverskueligt. Det gør det også nemmere at finde billeder frem, når nogen spørger, hvordan det var dengang, I var på ferie ved havet, og hvem der egentlig havde den gule regnjakke på.
Tal også om, hvem der må se hvad. Et album med billeder af børn hører ikke hjemme et sted, hvor hvem som helst kan komme ind. Inviter kun dem, I kender, og spørg først, hvis I vil have en ny person med. Husk, at større børn og teenagere gerne må sige fra, hvis et billede af dem ikke skal ligge i den fælles mappe. Det er en høflighed at lytte til dem.
Endelig skal albummet holdes lidt ved lige. Ind imellem kan I sætte jer sammen og gennemgå det, slette dubletter og rette titler. Det kan blive en hyggelig stund, hvor man også ser billederne igen. Er nogen ikke så fortrolige med telefonen, så vis dem, hvordan man lægger billeder i, og vær tålmodig. Et fælles album lever kun, hvis alle kan være med, og det er en fin måde at holde familiens historie samlet på.
